Folkeskolen på stemmesedlen

Skrevet af Mathilde Vinther og Jonas Rassing Randbæk

Blå bog:

• Mathilde Vinther

• 25 år

• Lærerstuderende på 3. semester på Campus Carlsberg

• Opstillet for Enhedslisten til folketingsvalget i Sjællands storkreds

Jeg læser til lærer, fordi jeg tror på, at folkeskolen er noget af det vigtigste, vi har i vores samfund. Fordi folkeskolen kan skabe samhørighed og fællesskab. Fordi folkeskolen kan give alle elever gode muligheder og et godt fundament for fremtiden – lige meget om forældrenes bogreol går fra gulv til loft eller ikke eksisterer, og lige meget om forældrenes lommer er fyldt med lommeuld eller guld.

Skolen er et sted, hvor høj og lav og tyk og tynd møder hinanden, og det er et sted, hvor vi giver eleverne et godt afsæt i en demokratisk dannelse, stærk faglighed og nysgerrighed på verden.

Sådan skulle det i al fald gerne være. Men skiftende regeringer har gjort den opgave sværere at bære. Derfor er folketingsvalget en god mulighed for at reflektere over, hvilke politikere vi vil have til at sætte retningen for vores folkeskole og for resten af vores uddannelsessystem.

De sidste år har vi set hvordan unge - og sågar børn - rammes af angst og stress. Det er blandt andet et resultat af en politik, som presser børn og unge hurtigt igennem uddannelsessystemet, fylder det med ubrugelige tests og sætter høje karaktermure op omkring ungdomsuddannelserne, så det bliver sværere at komme ind.

Længere oppe i systemet presser man unge med fremdriftsreformer, SU-besparelser og et uddannelsesloft. Det skaber et uddannelsessystem fyldt med barrierer, alt imens uddannelse burde være noget, som åbnede døre for unge mennesker.

Vores uddannelser er tilmed ramt af nedskæringer for 20 milliarder. Det betyder, at uddannelseskvaliteten er faldet, og at vi ikke får undervisning nok på læreruddannelsen - og endnu hårdere ramt, er de pædagogstuderende. Folkeskolereformen og lovindgreb 409 er endnu et kapitel i historien om politikere, der ikke skaber gode rammer for uddannelse. Reformen har frataget skolerne frihed til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag lokalt, i samarbejde mellem lærere, ledelse, elever og forældre, og reformen har betydet, at muligheden for at forberede god og spændende undervisning er blevet mindre. Det kan vi som kommende lærere ikke være tjent med.

Når der er valg, kappes politikerne om at være dem, der er villige til at investere i fremtiden. Det er jo skønt, og vi skal huske, hvad de siger nu, så vi kan holde dem op på det efter valget. Men vi skal også se dem efter i sømmene og ikke lade dem fylde os med varm luft. Derfor håber jeg, at I vil undersøge, hvad de forskellige partier har stemt for og f.eks. huske, at folkeskolereformen og lovindgrebet har både SF, Socialdemokratiet, DF, Radikale, Liberal Alliance, Venstre og Konservative haft en finger med i spillet omkring. Det håber jeg at I vil have in mente, når I skal sætte jeres kryds.

---

Blå bog:

• Jonas Rassing Randbæk

• 27 år

• Uddannet administrationsøkonom og lærerstuderende på 3. semester

• Kasserer i rollespilsforeningen Babylon og næstformand i studiecaféen Humlen

• Medlem af VU siden af 2011 og tidligere lokalformand og landsstyrelsesmedlem af VU

Jeg tror ikke, at problemerne med folkeskolen er så uendeligt store, som vi siger.

Personligt elsker jeg en god fortælling… men det er, retteligt, lykkedes for vores fagforening at dæmonisere folkeskolereformen til en sådan grad, at det mest af alt minder om en drage fra et eventyr. I tårnet, som dragen beskytter, er prinsessen erstattet med en funktionel folkeskole.

Vi får fortællingen, og vi fortæller selv videre, hvordan folkeskolen før reformen, før dragen, var nærmest perfekt. Vi bliver ved med at fortælle, hvor god skolen var.

Jeg tror, det er på tide, at vi fokuserer på at fortælle den gode historie om skolen og få fastslået en gang for alle, at skolen har brug for ro for at kunne udvikle sig, samt at lærerne har brug for vished og frihed i deres arbejde.

Men for at blive i metaforen - alle drager kan dræbes. Først skal helten på et eventyr og finde det magiske sværd.

Nogle vil lave en masse regler for, hvordan vi, fremtidens drage-dræbende lærere, kan gøre det. Andre siger, at det kun er dragen, som skal væk, og de glemmer de grimme trolde, som var omkring tårnet, selv før dragen flyttede ind.

Derfor må vi skaffe fremtidens helte det våben, de mangler.

Som liberal tror jeg, at det våben kun kan være én ting.

Frihed.

Frihed til at sætte egne rammer.

Frihed til at gøre som vi mener er bedst for eleven.

Frihed fra regeltyranni og store planer.

Folkeskolen har nemlig ikke brug for politik. Hverken blå eller rød… Folkeskolen, lærerne og eleverne har brug for at være drage-fri, og at få ro og frihed til at danne fremtidens børn og unge.

Det skal så også gælde vores egen uddannelse, hvor vi lige nu møder undervisere, som tager friheder, men som til tider mener, at dele af vores pensum er ligegyldigt.

Jeg har også mødt undervisere, som bliver stressede over, ikke de rammer de sætter for egen undervisning, men de rammer og det loft, de føler, at der hænger over hovedet på dem konstant.

Derfor må læreruddannelsen også få en revitalisering, hvor folk, både de uddannede lærere og de undervisere, vi har sammen, kigger på hvad skal fremtidens lærere kunne og får formuleret et rettidigt program for os alle.

Fremtidens skole bliver nemlig ikke bygget på Christiansborg.

Den bliver bygget på Carlsberg og på Nyelandsvej.

Nutidens sande helte-akademier.