.png)
Skrevet af Mie Nymann Blitskov, studerende på 3. årgang Trods lærerstudiets meget målrettede orientering mod professionen som lærer, møder jeg ofte studerende, der ønsker at gå helt andre veje, eller som ikke har fundet sin vej endnu. Da jeg selv, i 2015, tog mit første skridt ind ad glasdøren til aulaen på Nyelandsvej 27 , var jeg én af dem, som ikke anede, hvad jeg ville, når jeg 4 år senere ville sidde med en endt professionsbachelor. Mulighederne synes mange, men samtidig begrænsede, og i kraft af undervisning, der er rettet meget specifikt mod folkeskolen, blev jeg endnu mere i tvivl. Hvilke muligheder er det, der åbnes for én, når man står med den professionsbachelor i hånden? Jeg har talt med fire tidligere studerende fra lærerstudiet på Nyelandsvej for at få et indblik i, hvad det egentlig er, man kan efter endt studie. ”I mødet med virkeligheden” er delt op i 2 afsnit. I første afsnit møder I Emil og Lasse, som begge har valgt at videreuddanne sig inden for hvert sit område. I næste afsnit, der udkommer om 1 uge, møder I Iben og Caja, som begge er ude på arbejdsmarkedet som lærere. God læselyst!
Emil Nielsen, studerende på kandidat i pædagogisk sociologi, DPU. Emil er en af de mange, som har valgt at tage en kandidat efter sin professionsbachelor. Der findes en bred vifte af muligheder for videreuddannelser, og en af de store spillere i København er DPU, som udbyder kandidater i didaktiske, pædagogiske, samt et antal andre felter. Herunder kandidaten i pædagogisk sociologi, som Emil læser. Emil har taget vejen ud til Nyelandsvej, for at tale med mig. Min ambition er at skabe et billede af, hvordan livet som kandidatstuderende på DPU udformer sig. Herunder kan du læse vores samtale. Fortæl om en typisk dag på dit studie ”Man har to fag i løbet af et semester, så der er ikke meget undervisning, faktisk kun fire timer i hver af fagene om ugen. Men der er meget stof at læse op på, og man er også nødt til at sparre med sin studiegruppe for at nå omkring det hele og være forberedt til forelæsningerne og øvelsesundervisning.” Kan du gennemgå en typisk dag med forelæsning, undervisning, osv. for mig? ”Normalt mødes jeg med min studiegruppe fra 08.00 til 10.00, hvor vi diskuterer det læste og sørger for, at vi er klar til forelæsning. Herefter har vi forelæsning og øvelsesundervisning frem til 14.00-15.00 tiden. Selvom vi ikke har mange forelæsninger, skal man afsætte meget tid udover til læsning. Der ligger typisk 100 sider minimum til hver forelæsning, og det tager tid at sætte sig ind i det læste. Derfor er der ikke meget plads til arbejde ved siden af, hvis man altså vil læse det hele.” Emil smiler skævt og tilføjer: ”og have lidt fritid.” Jeg er interesseret i at vide, hvilke tanker der ligger bag valget om at læse en kandidat efter lærerstudiet, så vi går videre til næste spørgsmål, jeg har forberedt. Hvorfor har du valgt denne vej efter færdiggørelsen af din professionsbachelor på læreruddannelsen? ”Jeg valgte at læse en kandidat i pædagogisk sociologi, fordi jeg synes, det er enormt spændende, og fordi jeg gerne vil opnå en større forståelse for, hvordan den pædagogiske praksis i samfundet fungerer, og hvordan vi som mennesker i det hele taget bliver til ‘mennesker.’” Emil tager en tår af kaffen, der står foran ham, før han fortsætter:
”Mit ultimative mål er at lave et projekt for en bestemt gruppe udsatte børn og unge. Jeg føler, at denne kandidatuddannelse vil gøre mig mere kvalificeret til netop dette.” Hvordan føler du at lærerstudiet bidrager til dit nuværende studium? Og hvilke elementer af din professionsbachelor ser du relevante eller brugt i dit nuværende studium? ”Lærerstudiet har givet mig en ‘rygsæk’ med mange ressourcer. Det, jeg er særligt positiv over, er den evne, jeg har pådraget mig til at fornemme mig selv og andre, samarbejde og at tænke praksis og teori sammen. Det kan godt være, at DPU er en akademisk uddannelse, men at man har erfaringer og refleksioner med fra læreruddannelsen, gør, at man kan sætte teorien i spil i ens praksis, hvilket er utroligt relevant.” Emil sidder og tænker et øjeblik, før han tilføjer:
”Læreruddannelsen har jo grundlæggende styrket ens professionelle karakter på mange parametre, hvilket giver én kompetencerne til at læse en kandidat på DPU.” Nu har vi jo været inde på dine ambitioner med kandidatuddannelse, men det kunne være, at du kunne uddybe, hvad du tænker at bruge din kandidat i pædagogisk sociologi til? ”Ja… altså, som jeg var inde på tidligere, er mit mål at praktisere mine egne projekter. Men det større sociologiske mål er at bruge det til at forstå det sociale samspil mennesker imellem. På DPU får man nogle analytiske evner, som i min optik er utroligt relevante og behjælpelige i forhold til ens praksis. Det giver én evnen til at forstå, hvordan og hvorfor et fællesskab ‘opfører’ sig på en speciel måde, og hvordan vi i vores samfund forstår uddannelse, menneskers dannelse og hvilke konsekvenser dette har for mennesket og samfundet.” Det lyder rigtig interessant. Nu nævner du igen det med at lave dit eget projekt, kunne du gå lidt i dybden med det? Hvordan ser du det udformet, og hvad er dine ambitioner med det? ”Jeg kunne, som tidligere nævnt, godt tænke mig at arbejde med udsatte børn og unge, og derfor tror jeg også, at målet måske bliver en ph.d. efter kandidaten for virkelig at komme i dybden med denne specifikke målgruppe, for eksempel i forhold til hvilke former for indsatser som vil være positivt relevante for netop dem. Først derefter, vil jeg nok give mig i kast med mit eget projekt - eller tilslutte mig et andet lignende projekt, hvis jeg finder et, som rummer de kvaliteter, jeg søger.” Jeg takker Emil for at ville indgå i interviewet.
Lasse Vejlgaard, studerende på Paul Petersen Instituts friluftslinje. Lasse har, ligesom Emil, valgt at læse videre efter sin tid på Nyelandsvej. Modsat Emil har Lasse dog ikke valgt en kandidat, men derimod en videreuddannelse inden for det idrætsfaglige felt. På Paul Petersen Instituttet lærer man at formidle idrætsfaglig viden. Det er en praksisorienteret uddannelse, og især på friluftslinjen kommer du ofte på ture for at afprøve forskellige idrætsformer, for eksempel havkajak, kano, osv. Ligesom med Emil mødtes jeg med Lasse på Nyelandsvej med den samme række spørgsmål, som I kan læse svarene på herunder.
Fortæl om en typisk dag på dit studie. ”En typisk dag på min linje er ret svær at definere. Det er et fuldtidsstudium, så vi har undervisning 37 timer om ugen. Det kan for eksempel være, at vi tager ud og ror kano om mandagen, har boglige fag om tirsdagen, mountainbike onsdag, klatring torsdag og kajak fredag. Skemaet ændrer sig dog meget, og der er ikke to uger, der er ens. I starten af året er der indlagt ture på 2-6 dages varighed. Der kan jeg blandt andet fortælle om en vandretur i Norge, kanotur på Rønne Å, kajaktur i Roskilde Fjord og svampesamlings- og knivbyggeri-tur på Midtsjælland. Det vigtigste at nævne er, at uanset om vi er ‘hjemme’ eller ude på tur, bærer undervisningen altid præg af et hovedfokus på det praktiske.” Hvorfor har du valgt denne vej efter færdiggørelsen af din professionsbachelor på læreruddannelsen? ”Jeg har, siden jeg startede på seminariet, gerne ville arbejde på en efterskole, og efter at have været i praktik på én, har jeg fået mere blod på tanden. Jeg var dog ikke interesseret i kun at undervise i de boglige fag. Derfor tænkte jeg, at en uddannelse som friluftsvejleder, ville åbne muligheder for dette.” Lærerstudiet er jo ret bogligt, udover hvis man vælger fag som idræt eller håndværk og design, så hvad synes du, lærerstudiet har bidraget med i din videreuddannelse? Hvad kan du se, at du bruger nu, fra lærerstudiet? “Lærerstudiet handler jo meget om at formidle, og det har et stort didaktisk fokus. På Paul Petersen har vi på nuværende tidspunkt ikke beskæftiget os synderligt meget med at skulle formidle.” Lasse holder en kort pause, inden han fortsætter:
“Derfor har jeg indtil videre kun observeret, hvordan underviserne enten benytter sig - eller ikke benytter sig af - didaktiske værktøjer. Det er dog tydeligt at mærke, hvordan man står langt skarpere, når der endelig bliver talt læring.” Det er vel fedt at føle, at man har en didaktisk baggrund, når det kommer til formidling? Hvordan tænker du, at du vil bruge både lærerstudiet og Paul Petersen, når du skal ud på arbejdsmarkedet? “Ja, det virkelig en stor tryghed at mærke at man hviler i formidlingsdelen. Jeg drømmer om at kunne bruge de elementer af undervisning, jeg har nu, til at kunne rykke på mine kommende elevers grænser og at kunne skabe et godt fællesskab imellem dem. Som jeg har sagt, vil jeg gerne være efterskolelærer, og det er den vej, jeg kommer til at gå efter Paul Petersen.”
Ligesom Emil, takker jeg Lasse for at indgå i interviewet, og ønsker ham held og lykke med videreuddannelsen.
Husk at 2. del af "i mødet med virkeligheden" udkommer torsdag d.20.12.2018.
